Om Kulturhavn Kronborg

Kulturhavn Kronborg er et unikt oplevelsesrum, der binder by og borg sammen. Helsingør er med sin særlige blanding af et levende handelsliv i de gamle stræder, kulturhuse i verdensklasse og nu med uanede muligheder for rekreation i Kulturhavn Kronborg, blevet en by, som inden for gåafstand byder på rum til fordybelse, plads til en stille stund og mulighed for storslåede kulturelle oplevelser med både lokal, national og international appel.

Unikt og moderne kulturområde

Helsingør Havn, en levende og aktiv trafik- og kulturhavn, danner den rekreative ramme om et unikt og moderne kulturområde med Kronborg Slot som internationalt vartegn, Kulturværftet som et moderne og nytænkende kulturcenter tegnet af AART og det imponerende nybyggede M/S Museet for Søfart dedikeret til søfart og tegnet af BIG.

 

Til sammen bærer Kulturhavn Kronborg på en helt særlig historie om renæssancemenneskets bestræbelser på magt, status og identitet, om industrifortællingen og om Danmark som søfartsnation i et globalt perspektiv.

 

Nu er hensigten at bygge kulturskibe og sætte dem i søen: Kulturhavn Kronborg inviterer på en oplevelse af liv og sammenhæng for alle. Her er plads til både store, enkeltstående begivenheder og et væld af mindre, dagligdags aktiviteter.

 

Velkommen!

 

 

Historien om Helsingør og dens havn er en historie fuld af forvandling, og nu står Helsingør og havnen overfor endnu en stor transformation.

 

Den vil ske gennem begivenheder året rundt, hverdags-begivenheder såvel som fyrtårnsbegivenheder, der samlet set vil skabe en levende Kulturhavn Kronborg.

Til sammen bærer Kulturhavn Kronborg på en helt særlig historie om renæssance-menneskets bestræbelser på magt, status og identitet, om industrifortællingen og om Danmark som søfartsnation i et globalt perspektiv.

© 2017 Kulturhavn Kronborg.